at bo på landet...

Hvorfor navnet Eigil?

Ja vi har døbt vores søn Eigil – og NEJ han er ikke opkaldt efter ham dimsen i “De grønne slagtere”. Jeg har aldrig set den film, da jeg ikke bryder mig om film med Mads Mikkelsen – Yes i said it ! Jeg er nok den eneste i Danmark der ikke bryder mig om Mads Mikkelsen, men det var jo slet ikke det, som dette indlæg skulle handle om, men derimod om hvorfor vi har valgt navnet Eigil til vores søn.

 

2016-04-29 13.38.14 HDR-2

Mange har spurgt mig, når jeg har fortalt dem hvad vores søn hedder: “Hvorfor har i valgt sådan et gammel mands navn?”

Jo det skal jeg sige jer. Jeg fik min vilje med navnet til ham lillebror, jeg havde kæmpet stort set siden vi fik at vide at det var en dreng, om at han skulle hedde Eigil. Og det er der selvfølgelig en helt speciel grund til. Og den kommer her:

Jeg er født i 1989, og opvokset med en far der ikke gad mig – ja jeg har faktisk ikke set min biologiske far siden 1992; det siger lidt om hvor meget han har været i mit liv. I 1994 fandt min mor så sammen med min stedfar, som hun fik mine to lillebrødre sammen med, og dem har han selvfølgelig vægtet højre en hans bastard-datter. Så jeg har altid følt at jeg manglede en faderfigur i mit liv på en eller anden måde. Min gudfar Eigil overtog den “rolle” så godt som han nu kunne, han var der altid for mig. Det var for eksempel ham der holdt tale til min konfirmation, holdt tale ved mine “runde” fødseldage(18 og 20 år). Ja han var der faktisk så meget for mig, at mit største ønske var at han en dag skulle føre mig op af kirkegulvet, når jeg en dag skulle giftes med Rasmus. Men en uge inden jeg finder ud af at jeg venter Ida(vores pige på tre år), så får Eigil konstateret kræft(LORTE SYGDOM), og inden jeg når at fortælle ham, at jeg venter Ida, så dør han desværre af kræften.

Så allerede da jeg ventede Ida, havde jeg faktisk navnet op og vende, inden vi fandt ud af at hun var en pige. Så da jeg blev gravid igen, håbede jeg at det blev en dreng, så jeg kunne ære den mand der har betydet mest i mit liv(altså udover Rasmus) med at min søn skulle opkaldes efter ham.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Lad mig hører fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

at bo på landet...