Hvem pokker er Fru Piesen?

Det basale om Fru Piesen

Jeg hedder Maria Pedersen(Piesen på vendelbomål). Jeg er 27 år og er gift med Rasmus på 29 år. Sammen er vi forældre til Ida på 3 år og Eigil på 8 måneder. Vi har bosat os på en lille gård, lidt uden for en mindre by i Nordjylland.

Jeg er ud af en lidt “sjov” familie. Med det menes der, at jeg har fire søskende, men jeg er i teorien enebarn. Jeg er opvokset sammen med min mor og mine to halv lillebrødre. Min biologiske far udover mig, mine to storesøstre, som jeg først har fået kontakt til i de senere år. Takket være Facebook.

Jeg har faktisk altid sagt, jeg skulle ALDRIG giftes og jeg skulle ALDRIG have børn – i hvert fald ikke indtil Rasmus kom, og tog min verden med storm. Fordi her sidder jeg 12 år efter jeg mødte manden i mit liv, som gift frue og med to skønne børn. Endda så heldig at jeg har “fået lov til” at få både en datter og en søn, og derfor bliver der mulighed for at opleve en masse tøsefnider, barbiedukker, fisketure og drengestreger. Selvom Ida nu nok er en drengepige, hun elsker i hvert fald at blive beskidt, traktorer og klatrer i træer, så skal der nok blive tøsehygget når hun bliver ældre.

Jeg ELSKER livet på landet; stilheden, pladsen, det at der er “højt” til loftet og tanken om at vi kan blive selvforsynende – altså ikke sådan alt skal laves selv og fra bunden selvforsynende, men selvforsynende med grøntsager.

Uddannelse

Da jeg var færdig med folkeskolen havde jeg to fremtidsdrømme, den ene var at blive mekaniker, den anden var at blive folkeskolelærer. To helt forskellige verdener.

Så efter folkeskolen, hvor jeg faktisk var godt skoletræt, valgte jeg at tage grundforløb som mekaniker, jeg tog et speciel grundforløb, hvor man samtidigt med grundforløbet tager en 10. klasse i dansk, matematik og engelsk.  At jeg valgte at tage lige netop den form for grundforløb, blev min “redning” – det blev i hvert fald min indgang til HF. Jeg fandt efter et år med beskidte finger, olie i håret og ømme fingre, ud af at det der mekaniker, var slet ikke som jeg gik og troede/drømte at det var. Så året efter var jeg indskrevet til HF, da jeg ikke gad STX’en, da jeg jo allerede var et år bagud for mine drømme. Ja jeg skulle nok have lyttet til Rasmus, allerede da jeg valgte at starte op på grundforløbet.

Jeg fik taget HF, og kom ind på læreruddannelsen. Og jeg kunne mærke at det bare var det helt rigtige for mig. Jeg er så “heldig”, at jeg kan få lov til at undervise i det jeg virkelig brander for, nemlig historie. Jeg er uddannet med linjefag i matematik og historie, to ting/fag jeg virkelig brander for, men mit hjerte er helt klart ved historien. Jeg blev færdiguddannet sommeren 2012, hvor jeg så gik på barsel med Ida, stort set lige bagefter. Da min barsel var overstået, blev jeg ansat i et vikariat. Jeg er nu på barsel med Eigil, og håber at kunne få en fast stilling snart, selvom jeg godt kan lide at være i vikariater, så er det altså bare ikke helt det samme.

Det gør min dag god

Jeg er et familiemenneske med stort F, og jeg elsker bare at jeg sammen med Rasmus har skabt min egen lille familie, med Ida og Eigil. Noget af det mest livsbekræftende og fantiske i denne verden, er at tilbringe min tid sammen med dem, og se disse fantastiske skønne mennesker, være glade og tilfredse. Jeg synes jeg er enormt heldig, at have lige disse tre mennesker i mit liv.

Jeg elsker at læse, både faglitteratur og skønlitteratur. Hvis der er noget jeg ikke helt forstår, eller ikke lige ved så meget om, så er jeg simpelthen “nødt til” at finde ud af mere, især inden for historien. Skønlitteratur er det mest fantasy der bliver læst, og lige i øjeblikket er det stor hittet “Game of Thrones” der bliver slugt råt, og ja bogen er mere indviklet end serien er.

Jeg har altid været kreativt anlagt,  god til at tegne, og slapper faktisk bedst af med en blyant i hånden og et stykke papir(der bliver dog ikke tegnet så meget i øjeblikket, som jeg gerne ville). Jeg elsker at bruge mine hænder og vil meget gerne lære nyt.

Selvom jeg ikke virker til at være det store udendørsmenneske, så trives jeg altså bedst ude på landet, langt væk fra storbyens midte. Vi bor som tidligere skrevet på vores egen gård, lidt uden for en mindre by, med det vigtigste for en børnefamilie; vuggestue, børnehave, skole og handlemuligheder. Lige i øjeblikket har vi gang i projekt køkkenhave, som er et lidt større projekt herhjemme, når vi med to små børn, gerne vil dyrke så meget som muligt selv, når nu vi har pladsen til det.

Jeg lever efter princippet “sådan er det når der er børn i huset”, det vil sige, der er krummer på gulvet, pletter på tøjet og legetøj i hele stuen. Så selvom jeg gerne vil have orden og rent i hele huset, så ligner det bare hurtigt at Fætter BR endnu engang har været og brække sig ud over gulvet herhjemme, men sådan er det jo med to børn. Og jeg ELSKER det. Det dyre porcelæn er gemt væk, de fleste møbler vi har er genbrug eller noget Rasmus selv har bygget.

Jeg håber det gav et lille indblik i, hvem pokker hende Fru Piesen er, selvom det faktisk er svært at skrive om sig selv sådan her. I skal selvfølgelig være velkomne til at stille spørgsmål – jeg besvarer dem så godt jeg kan, og der kan nogle gange gå lidt tid inden i får svar, men sådan er livet med børn jo – fordi de kommer altså i første række.